To nye færøbåde i Roskilde
Vikingeskibsmuseet i Roskilde har efter planen, to nye færøbåde, når 2018 er omme. Museets bådeværft er allerede gået i gang med at bygge to store færøbåde.
Bådene kaldes på færøsk “teinæringur” og der er tale om en båd med plads til 22 mand, hvoraf 20 af dem kan ro.
Ifølge museets hjemmeside, blev den første båd færdig i slutningen af januar og den anden skal stå færdig i slutningen af 2018.
Det vil sige, at besætningen ombord på de nye færøbåde i Roskilde kan være dobbelt så stor, som ombord på Frigglaugets Fenris.
Det er færingen, Hanus Jensen, vikingeskibsmuseets færøske bådebygger, som står for arbejdet. Han er en af de få skandinaviske bådebyggere, som stadig kan bygge en båd uden en tegning.
Hanus Jensen er fra Skúvoy på Færøerne; han ejer og driver firmaet Vikingtech, som er hjemmehørende i Roskilde.
Vikingeskibetsmuseets hjemmeside skriver således om bådebygning på Færøerne:
”Vi ved ikke, hvordan færinger byggede både i 1600-tallet. Derfor er spørgsmålet om, hvordan teinæringurin så ud ikke 100 % klart. I 2001 rekonstruerede Hanus Jensen den færøske Teinæringur, som en træmodel i 1:10 for at undersøge mulige konstruktioner.
Mange
tror, at den færøske båd ikke har ændret sig siden vikingetiden
og frem til motorerne gjorde deres indtog i begyndelsen af
1900-tallet. Men bådene i 1600-tallet har ikke set ud som bådene i
dag. I 1600-tallet har man brugt bredere planker end i dag.
En
moderne Teinæringur skal bygges med brede bord. Kun på den måde
kan man genskabe en bådform, der vil kunne repræsentere en bådform
fra 1600-tallet.
De
gamle færøbåde, som er bevaret, har særlige træk: Stævne,
kølbord, halse og halsblade, som kan siges at være særegne for
Færøbåden og opstået på grund af manglende tilgang til de bedste
materialer. Disse træk kan være blevet til tidligt i udviklingen og
skal derfor med i en moderne teinæring.
Knæene og nogle af
bundstokkene er lavet af krumvokset træ og fastgjort til skroget med
håndsnittede, ottekantede trænagler. Plankerne er høvlet i hånden
for at undgå spor efter maskiner og nutidig teknologi. Klinksøm og
klinkplader er af kobber i stedet for af jern som i ældre tider”.
Fakta om teinæringerne:
Længde: 14,7 m
Bredde: 2.7 m
Årer: 10 par
Sejl: 25 m2 stort trapezformet råsejl
Kilde: www.vikingeskibetsmuseets.dk