Nyt fra Frigg

Stor interesse for eventyrlystne vikinger

Det var nærmest fuldt hus, da Morten Ravn, museumsinspektør fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde, holdt foredrag i Nordatlantisk Hus 20. november.

Morten Ravn var i topform under foredraget. Indsigtsfuldt og humoristisk fortalte han om sin interesse for vikingerne og vikingeskibe, og hvad drev vikingerne ud på farefulde togter i Nordatlanten.

De 60 som var mødt op for at høre foredraget fik også en detaljeret forklaring på, hvordan man bygger et vikingeskib og håndværket bag.

Alt i alt har de to arrangementer, som Frigg og Nordatlantisk Hus har afholdt i efteråret været særdeles vellykkede. Det har været næsten fuldt hus i begge omgange, og det har givet Frigglauget mod på at arrangere flere foredrag.

Planen er at afholde to foredrag i foråret, og Frigglauget er i gang med få aftaler om tidspunkter på plads. Vi kommer til at melde ud så snart vi ved datoerne.