Frigglaug går et spændende år i møde
Frigglaug skal både afholde og deltage i flere spændende arrangementer i år. Det største arrangement, lauget skal afholde er 25. maj, hvor Frigglaug og den Færøske Forening arrangerer regatta og koncerter.
Det færøske rockorkester Hamradun har sagt ja til give en koncert på byens ø efter regatta. Der arbejdes på, at flere orkestre skal deltage.
Regattaen i år falder sammen med både Havne- og Kulturfestivalen og syv bevaringsværdige færøske skibe besøger Odense. De færøske træskibe er i Danmark i forbindelse med, at det er 100 år siden, at det færøske flag blev lavet i Købehavn.
Udover regattaen i Odense afholdes der også fire andre regattaer i Danmark, hvor der kæmpes om at blive Danmarksmester i færøbåd roning.
Programmet for 2019, som det ser ud foreløbigt:
5. april: Standerhejsning med grill og hygge ved naustene
18. maj: Regatta i Nordhavnen
23. maj: De færøske skibe ankommer til Odense og Frigglaug tager imod
25. maj: Frigglaug og den Færøske Forening afholder regatta og koncert
8. juni: Regatta i Ishøj
21. juni: Tur til Vigelsø
31. august: Regatta i Hvidovre
14. september: Regatta i Sorø
Udover de faste arrangementer, har Frigglaug brug for medlemmer, der vil arbejde med at vedligeholde bådene og bygge lokalerne færdige på Byens Ø. Fra pr. 1. januar i år har Frigglaug valgt at fokusere på, at lave en samlet base ved siden af Nordatlantisk Hus, hvor der også skal etableres værksted/vinteropbevaringsplads bagved naustene.
Meningen er at udbygge naustene med to containere, som skal beklædes med tømmer og have en tagrejsning, så de ligner de andre naust. Den Færøske Forening har tilbudt at indkøbe den ene af disse to nye containere, hvis robåden Sleipnir får lov at stå i den.
Frigglaug undersøger mulighederne for at få en byggetilladelse til at bygge en terrasse omkring naustene, så vi kan skabe et godt klubmiljø på havnen.
Der er derfor brug for alle mand på dæk, og hvis i kender nogen, som er interesseret i at sejle, vedligeholde både og være i et godt selskab, er i velkomne til at forsøge at overbevise dem om at blive medlem af Frigglaug