Nyt fra Frigg

Frigglaugets årlige midsommertur til Vigelsø  

Roning, sejlads, grill og hygge – under åben himmel. Kom med på tur til Vigelsø d. 15. & 16. juni.

Sammen med Roklubben Sleipnir fra Den Færøske Forening på Fyn, ror og sejler vi til Vigelsø fredag den 15. juni kl 16.

Der er mulighed for at tilslutte sig turen fra forskellige lokaliteter langs Odense kanal – den store tur på 11 kilometer har start fra Havnebadet ca. kl 16:30 og dernæst kan man tilslutte sig enten ved Stige Ø (ca. 17:30) som så giver omkring 4,5 km roning eller hvis man ikke har lyst til at ro, så kan man færges over med foreningens lille motoriserede færøjolle enten fra Stige Ø eller fra Klintebjerg – eller blot være passager i robådene.

Meld ud i god tid her på frigglaugets facebookside eller på frigglaug@frigglaug.dk så vi kan planlægge hvilke både, hvorfra og hvordan folk ønsker at komme derud.

Ude på Vigelsø bliver der en kort rundtur for at se øen og så ellers grill og hygge om aftenen.

Man må gerne overnatte en enkelt nat derude så dem der har lyst til det kan blive og overnatte. Medbring udstyr til overnatning i fald – bådene er så tilbage i Havnegade ved middagstid lørdag den 16.

Dem, som ikke har lyst til at overnatte de ror/sejles ind til Stige Ø eller over til Klintebjerg om aftenen den 15.

Prisen er 50 kr for voksne over 15 år. Børn og unge under 15 år er gratis. Der inkøbes pølser og brød og arrangeres grill – øl og vand kan købes på turen.

Vi mødes ved Frigg-hallen i Nørrevoldgade fredag 15. juni kl 16 til intro og klargøring af bådene.

kl. 16:30 hvis der er stemning for at ro hele vejen fra byen så sættes båden/bådene i vandet ved Havnebadet og turen mod Stige Ø starter.

kl. 17:30 mødes ´med de roende fra Odense på Stige Ø og vi gør klar til fælles afgang fra Stige Ø. (kan evt. bytte roere her)

kl. 18:00 Mulighed for overfart fra Klintebjerg i den lille båd

kl. 19:00 Vandretur på øen

kl. 20 grill og hygge

Bådene sejler mod Stige Ø/Klintebjerg

Lørdag 16. juni

Morgenmad/rundstykker
Fri vandring/badning på øen

kl 11 Afgang mod Stige Ø med bådene

Er tilbage i hallerne igen ved 12-13 tiden lørdag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *